Kollegium Delta i Viborg

Boligselskabet Sct. Jørgen i Viborg er ved at opføre flere kollegier på kasernearealet efter en storstilet plan. Kollegium Delta er som navnet antyder det fjerde i rækken af den overordnede byggeplan Camp Logos.

Arkitekter på kollegiet er KPF Arkitekter A/S, som har skabt en trapezformet bygning med 67 ungdomsboliger på fem etager – med atrium, balkoner, vaskecafé, lounge-miljø mv. – i alt er der 3.000 kvadratmeter under tag.

Skilte Centret har bidraget til projektet med udførelsen af den grafiske løsning, der indebærer sort grafik malet på altaner, skabeloner til statements på lofterne og overdimensionerede bogstaver til den udvendige side på seks meter i højden – og det højeste motiv er endda 14 meter.

Kontakt os på +45 86 61 05 22 for at høre mere om løsningen.