Golf i verdensklasse med Garia golfbiler

Made in Denmark er Danmarks Europa Tour-turnering, der i 2014-2017 skal være med til at sætte vores land på det internationale golfkort. Turneringen, der første gang løb af stablen på Himmerland Golf & Spa Resort, blev en kæmpe succes med over 82.000 tilskuere, mange stjernespillere, et stort antal sponsorer og en kæmpe bevågenhed fra medierne.

Garia er golfbilernes Porsche og Garia var naturligvis medsponsor på Made in Denmark-turneringen på forskellig vis. Blandt andet blev der fremstillet en særudgave af golfbilen til turneringen med en særlig kampagnepris. Golfturneringen i Himmeland blev bedømt til at være et fantastisk godt udstillingsvindue til de eksklusive Garia-golfbiler.

Midt i sommerferien fik Skilte Centret til opgave at indpakke en række golfbiler i danebrogsdesign . Bilerne skulle på kort tid være klar til turneringsstart den 14. august 2014. Så der blev arbejdet på højtryk gennem et par intense uger – og i et tæt samarbejde med Garias chefdesigner Anders Lynge blev der designet og monteret 14 fuldt indpakkede og 32 delvist indpakkede golfbiler.

De specialdesignede Garia-golfbiler blev lige netop klar til turneringsstart. De tjente som både eventbiler, forsyningsbiler og såkaldte Marshall-biler under turneringen. På denne vis blev golfbilerne eksponeret effektivt over for en relevante målgruppe i golfens verden og bredt i medierne under hele turneringen.