En Toureg viser muskler

Hos Skilte Centret har vi mange års erfaring i kreative dekorationer af vidt forskellige typer biler – og vi tilbyder en bred palet af løsninger inden for blandt folieindpakning, solfilm, farveskift og staferinger. Bildekoration er nogle af de bedste reklamekroner, man kan give ud.

For den danske importør af proteinproduktet Muscle Milk Protein har vi designet, monteret og leveret en fuldt indpakket VW Toureg. Den vækker opsigt i gadebilledet med sin markante og skråtstillede skrifttyper, frække og farverige linjer og chokoladebrune felter, der fremhæver bilens muskuløse look.

Bilen fremstår rå, muskuløs og selvsikker og fremhæver på denne vis produktegenskaberne i Muscle Milk Protein. Bilen er ikke blot en rullende reklame for brandet og arbejdsplads for den kørende sælger – den skal også bruges som dekorativ eventbil ved messer, udstillinger og andre salgsfremstød.