Er du vores nye grafiker?

Brænder du for at bringe visuelle projekter til live
– og har du styr på din grafiske værktøjkasse?

Fantastisk!

Så er det måske lige præcis dig, vi søger til vores grafiske afdeling i Viborg!

Vi søger nemlig en grafiker, som bindeled mellem den grafiske afdeling og produktionen.

Når vores kunder har godkendt et projekt, kommer du på banen, og får det flyttet fra skitse til virkelighed.

Du gennemgår projektet, og opsætter produktionsklare filer på det. Det kan være alt fra skilte og logoer til foliegrafik og print: ALT fra vores visuelle verden!

Derudover varetager du selv mindre grafiske oplæg og ad-hoc opgaver i tæt dialog med kunderne.

Nørd? Ja tak!

Vi varetager alle former for opgaver: Lige fra almindelige skilteprojekter til visuelle indretninger af domiciler.

Vores maskinpark består af både print, fræs, laser og skær, og vi slipper aldrig vores projekter af syne: Vi følger dem helt til dørs fra første skitsestreg til færdigt resultat – og det betyder noget for os. Ligesom dig, er vi nemlig nørder inden for vores grafiske verden, og vi er stolte af at være et hus hvor arkitekter, designere, grafikere, produktion og montage er samlet under ét tag.

Din arbejdsdag

kommer typisk til at bestå af:

  • opsætte grafiske oplæg i inDesign
  • klargøre filer til produktion ud fra godkendte oplæg - det kan fx være printfiler, filer til folieskæring, fræsefiler til logoer/LED og filer på diverse skilte og pyloner
  • lave skitser på bildekorationer
  • opsætte labels og klistermærker i Illustrator
  • lave korrekturer på skilte, lyslogoer og pyloner i Photoshop
  • hjælpe besøgende kunder med grafiske ad hoc-opgaver.

Hos os er to dage sjældent ens, og vi er verdensmestre i at holde humøret højt – også når der er pres på med korte deadlines og høje krav til det færdige resultat.

Vi forestiller os, at du...

  • er en supergod kollega, der brænder for detaljer og fil-klargøring
  • har en baggrund som grafiker eller lignende
  • elsker kontakt til kunder (både telefonisk, skriftligt og personligt)
  • har erfaring fra et tidligere job med at klargøre grafiske filer til produktion - også gerne til storprint.
  • er serviceminded, selvstændig og ansvarsfuld
  • kan holde styr på mange opgaver ad gangen
  • arbejder struktureret og følger alle opgaver til dørs
  • arbejder sikkert med Adobe Creative Cloud – herunder særligt Illustrator, Photoshop og InDesign

Har du kendskab til folieprogrammet "Composer" og filklargøringsprogrammet "Prepare-it" er det en fordel, men ikke et krav. Ligeledes er det en fordel, hvis du kender til materialerne fra vores verden som fx acryl, folie og alusandwichplader.

Er det dig, vi leder efter?

Ja?! Fantastisk!! Så send dit CV og et par ord om dig selv til Dorthe Thorsen på dot@skiltecentret.dk.

Vedhæft et par eksempler på grafiske opgaver, du tidligere har lavet. Mærk din ansøgning ”Grafiker” men vent ikke for længe:

Vi vil meget gerne have fundet frem til dig hurtigst muligt. Vi kalder af samme grund løbende til samtale og ansætter, når vi finder den rigtige.

Hos SkilteCentret leverer vi løsninger fra idé til færdigt produkt inden for design og visuel kommunikation. Vi har et fantastisk team, der på tværs af alle afdelinger dagligt løser store og små opgaver for en bred vifte af både nationale og internationale kunder – lige fra bildekorationer til grafisk indretning af domiciler.

I 2020 har vi styrket holdet i vores grafiske afdeling, som nu både består af arkitekter, designere og grafikere, der tilsammen udgør teamet: Momentum – men teamet mangler endnu en grafiker, er det dig?

Dét siger dine kommende kollegaer:

"Hos SkilteCentret er der sjældent to dage, som er ens – det giver en masse spændende opgaver!"

Sofie Thomsen, Grafiker

"I et stærkt samarbejde med vores projektkoordinatorer og montører, finder jeg hver dag løsninger til både små og store projekter."

Michael Thøgersen, Grafiker